Kelterne

Kelterne er efterkommere af den oprindelige befolkning på øerne, der ikke lod sig integrere med de romerske bosætter, men i stedet fortrak/blev tvunget ud i skovene. Dette har gjort at de i stedet har fået en stærk forbindelse med naturen, hvilket for udefrakommendes synspunkt gør dem svære at adskille fra primitive vilde. Såfremt at man overlever det første møde med en kelter vil man dog hurtigt lære at man ikke skal skue hunden på hårene. Bag det vilde ydre gemmer der sig dyb spirituel kriger kultur, hvor det at være et med naturen og sine omgivelser. Kelternes samfund er ledt af høvdinge der tager sig af meget af den verdslige del og druider der agerer mellemmand mellem det spirituelle men også besidder posten som dommer i den verdslige verden sammen med høvdingene. Kelternes samfund er klart opdelt med høvding/druide øverst, efterfulgt af krigere, håndværkere og bønder. Nederst i samfundet findes slaverne.

De sidste mange år har kelterne holdt sig for sig selv og primært holdt sig til sporadisk handel. Men med Arthurs kampagne for at forene øen under sit styre har der været øget kontakt med kelterne. Dette har ført til flere stridigheder internt iblandt kelterne om hvorvidt man skal have mere kontakt med omverdenen eller man skal holde sig isoleret. Det er dog ved at gå op for flertallet at det at undgå kontakten måske ikke længere er en mulighed.

Kelterne klæder sig ofte i naturfarver og pels, hvilket gør at de ofte kan falde i et med den natur de så let bevæger sig igennem. De benytter sig kun i begrænset omfang af rustninger og disse er aldrig lavet af metal. Ofte benytter de sig af mindre rundskjolde og buer er også et yndet våben. Blandt kelterne bærer kun høvdinge sværd.

Kelterne tror på naturen og skovens ånder. En af de stærkeste manifestationen af deres tro er Fruen i Søen, samt den klare daglige interaktion druiderne har med naturen hvor kelterne ser deres tro manifestere sig i blandt dem.

This slideshow requires JavaScript.